Kennel Aynsley-Collies
Vi har en lille hyggelig kennel med ganske få hunde, og bor i nogle dejlige omgivelser op til skov i et landsbymiljø i Københavns omegn.Vi har haft Collie's i mange år,de er vores et og alt, og vi bruger det meste af dagen sammen med dem. Vi har et lille hobbyopdræt, hvor vi for det meste kun laver et kuld hvalpe om året, og med det begrænsede antal hvalpekuld, er det hver gang en begivenhed, vi ser frem til. Alle vore Collie's er fri for HD og øjensygdomme. Hvalpene bliver microchipset samt registreret i Dansk Hunderegister.Vi sætter pris på, at vore hvalpekunder kommer og besøger hvalpene, så er det heller ikke så svært for os, den dag hvalpen rejser hjemmefra.
Hvalpen
Når man køber en hvalp hos os anbefaler vi altid, at man deltager i et hvalpekursus. Under vejledning af veluddannede instruktører, får man bistand til at opdrage sin hvalp rigtigt. Hvalpen bliver også vænnet til at omgås andre hunde, og ejeren bliver også trænet, man lærer at være en god "flokfører" for sin hund, så hunden kommer til at kende sin plads i familiehierakiet.
Det er en selvfølge, at hvalpene fødes og lever inde i vores hus, indtil de flytter hjemmefra. I vores avlsarbejde er det vigtigt for os at opdrætte Collie's, der er mentalt sunde med et glad og kærligt temperament. Desuden skal hundene være racetypiske med et smukt eksteriør.
Det er vigtigt at købe sin hvalp et sted, hvor hvalpene er blevet godt præget, ligesom det er vigtig for os, at vores hvalpe får gode og trygge hjem.
Vi følger Dansk Kennel Klub og Dansk Collie Klubs etiske regler for opdræt.
Enjoy
Aynsley Collies